Har du afsluttet din 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, starter du din erhvervsuddannelse direkte på et grundforløb 2.
Grundforløb 2 varer 20 uger, og det er adgangsgivende til hovedforløbene - altså til uddannelserne.
Undervejs lærer du den nødvendige teori og arbejder med faget i praksis. Herefter er du klar til at komme i gang med dit valgte hovedforløb.
- GF2 Pædagogisk assistent (PA)
(adgangsgivende til hovedforløbet som pædagogisk assistent)
Er for dig, der gerne vil have en pædagogisk assistentuddannelse.
Du bliver uddannet til at kunne arbejde i forskellige typer af institutioner:
- Dagplejen
- Børnehaver
- Skoler
- Bo- og dagtilbud for borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse
Du får kompetencer til at arbejde med:
- Omsorgsopgaver i forhold til børn, unge og voksne
- Bevægelse og idræt
- Naturaktiviteter
- Sundhed og sundhedsfremme
- Pædagogiske lære- og handleplaner
- Sprog og sproglig udvikling
- Konflikthåndtering og voldsforebyggelse